RMS musikelektronik
  • Service
  • Priser
  • Kontakt
  • Blog
  • Profil
  • Login

Det smukke efterår

5/10/2013

0 Comments

 
Så er sommeren forbi. Heldigvis er efteråret ikke værst når det kommer til farver, frisk luft normal kropstemperatur. Og, så skal grejet jo også spille nu når ferien er forbi og musikken atter leder os ind i øvelokalerne og studieindspilningerne. 
Efter en dag til Copenhagen Guitar Show, er det passende at finde noget frem fra værkstedet i dén afdeling, som denne gang er af den lidt mere sjældne skuffe. 

Først en kampvogn af en guitarforstærker, nemlig Mesa Boogie Roadking. Den er proppet med rør, for blandt andet at kunne kører Simul-Class, Mesa's patenteret mix af udgangs-arbejdstrin, nemlig klasse A og AB.
At sandheden så er at der intet klasse A er i den er noget helt andet, om ikke andet så har man fornøjelsen af at blande lyd fra 2 x EL34 med 4 x 6L6. Derudover en masse funktioner, hvor den smarteste er valgmuligheden for ensretterrør eller diode for hvert enkelt rør.
Picture

Nu jeg er i gang, så lad mig tage en Mesa mere med Simul-Class, denne gang en 295 basforstærker til rackmontering.
Af én eller anden grund var der sat KT88 rør i den hvor der bør sidde 6L6, og derudover trængte den frygteligt til nye gittermodstande for både EL34 og 6L6 trinnet. De gamle kulmodstande røg ud til fordel for nogle langt mere driftsikre metaloxidfilm, da kulmodstande ikke gør det specielt bedre for lyden til bas-brug. Det er en anden snak med kulmodstande til guitarforstærkere, den springer jeg lige let over.
Picture

Så lidt blandet landhandel, bare til fyld, bl.a. et mixer-board der virkelig kan give grå hår bare at afmontere. Dernæst en super rødhåret sag, der ellers er en sjældenhed på disse kanter (?). SWR blev opkøbt af Fender, men de dukker stadig op, langt de fleste er dog California- og Strawberry Blonde comboerne. 
Og så lige et par blæste kondensatorer i en gammel VOx AC30, så hvis du ser noget der ser sådan ud så er den gal :)
Picture

Straks videre til én af de helt nye darlings på markedet, nemlig Two-Rock. Herunder Studio Pro 22 der er til servicetjek. De rigtige komponenter, et fuldskærmet chassis, samt genistregen der burde være i alle forstærkere: pickup-loading, et potmeter der giver trin-indstillelig belastning af guitaren (eller pedaler), så hvis lyden virker for vild eller død i det, kan en passende belastning vælges. Efter min mening boutique-mærket der tager førertrøjen i lyduniverset kendt fra bl.a. Vox og Matchless (sidstnævnte forøvrigt stærkt Vox-inspireret). De Two-Rocks jeg har prøvet lyder godt med både singlecoil og humbucker, hvilket pickupload-vælgeren kan tage en stor del af æren for, og det giver dem en klar fordel til de mere kræsne, hvis man ikke går af vintage-vejen.
Picture

Til allersidst en forstærker jeg aldrig har set før, men som overraskede i enkelthed, kvalitet og lyd. På nær lige at problemet med den viste sig at være 12" højttaleren, så testen foregik over mit eget kabinet.
The Royale er bestykket med 2x6V6 i udgangen, og skal bruges som den ser ud til: plug i, skru op, spil! 
Fed lille combo, og med billederne af denne siger jeg tak for denne gang :)
Picture
0 Comments

Your comment will be posted after it is approved.


Leave a Reply.

    Arkiv

    May 2015
    March 2014
    October 2013
    May 2013
    April 2013

    RSS Feed

RMS musikelektronik / TLF 26 23 59 20 / CVR 34962588
Værkstedet i Bagsværd har åben Man-Fre 9-16, ring for aftale.
  • Service
  • Priser
  • Kontakt
  • Blog
  • Profil
  • Login